Khader: Bland kriminella muslimer

For et par dage siden udkom der en bog i Danmark, som jeg tror vil vække
debat her.
Men jeg tror nu også, at man vil kunne få glæde af at læse den i
Sverige.

Her er et sammendrag af den anmeldelse, jeg har lavet til
Trykkefrihedsselskabet i Danmark, der har udgivet bogen:
’’Blandt Kriminielle Muslimer’ – af Nicolai Sennel, Trykkefrihedsselskabet
2009.

Der ingen tvivl om, at de spørgsmål Nicolai Sennels bog rejser er
højpolitiske. Og der er for mig heller ingen tvivl om, at Nicolai Sennel
selv har en klar politisk dagsorden med sin bog, og det er faktisk det, der
både er bogens styrke og svaghed.

Det er en styrke fordi Nicolai Sennel meget klart peger på, hvordan
integrationsindsatsen i de større kommuner i Danmark - ja, generelt rundt om
i landet i integrationsindsatsen rundt om i landet har fejlet.

Man har fejlet ved i berøringsangst og misforstået medlidenhed at undlade at
indregne og ikke mindst tage konsekvensen af de kulturelle forskelle i
familie og opdragelsesmønstre, der er mellem den danske kultur og nogle
mellemøstlige kulturer.

Det er en klar styrke ved bogen, at den peger på, at iværksættelsen af det ene integrationsprojekt efter det andet uden at kunne dokumentere nogen nævneværdig nytteværdi for integrationen, er det totale spild af ressourcer.

Nicolai Sennel har lagt sig i selen for at dokumentere sine påstande bogen igennem, men bliver som alle os andre fanget af, at der er for mange mørketal.
Fordi vi ikke i Danmark tør registrere efter etnicitet. På den måde kan man bekvemt skyde alle påstande om, at der er ’noget galt i Danmark’ ned.

Vi bliver holdt i strakt arm af statistikkerne – det er jeg som politiker træt af.

På den anden side er svagheden ved Nicolai Sennels klare politiske
dagsorden, at han til tider bliver alt for generaliserende.

Nicolai Sennel får det indimellem til at lyde som om, der ikke er en eneste moderat muslim i Danmark; ikke en én demokratisk orienteret muslimsk familie.
Det mener jeg nu nok, at vi tydeligt så under Mohammedkonflikten, hvor mange moderate muslimer svarede islamisterne igen ved blandt andet at gå ind i foreningen Demokratiske Muslimer i Danmark.

Jeg vil næsten sige, at Nicolai Sennels retorik er lidt forældet på det punkt. Det er også vigtigt at huske på, at Nicolai Sennel har brugt sin tid blandt muslimske kriminelle unge. Og altså ikke blandt alle muslimer i Danmark.

Det distraherer lidt fra det, som jeg synes er bogens helt store force.
Nemlig, at Nicolai Sennel er en velfunderet og dygtig ekspert i forståelsen af de kulturelle forskelle mellem kriminelle indvandrerunge og andre unge, at Nicolai Sennel tydeligt kan se, hvorfor den normale danske ’så snakker vi om det, og så bliver vi
gode venner’ ikke virker, og at Nicolai Sennel har udarbejdet metoder i sit
arbejder, der netop tager højde for de kulturelle forskelle.

Desuden er hans erfaringer med ekstremistiske tilbøjeligheder og rekruttering gennem
religiøs beundring dybt interessante og stærkt aktuelle.

Den faglige ekspertise, som Nicolaj Sennel har, er exceptionel og med
Nicolaj Sennels klare praktiske eksempler bogen igennem, bliver læseren
uendelig meget klogere på, hvor noget af integrationsskoen trykker.

Bogen burde være obligatorisk læsning på alle lærer- og pædagogseminarer og rundt
om i kommunerne.’